Jeg blev uddannet som psykolog (cand.pæd.psych.) i 2001 og siden autoriseret i henhold til Psykolognævnets krav i 2004. Jeg har desuden en folkeskolelæreruddannelse.
Som psykolog har jeg erfaring fra arbejdet på PPR: Målgruppen her var børn og deres familier, og kerneydelser var rådgivning, vejledning samt psykologiske udredninger.
Jeg har endvidere omfattende erfaring fra arbejdet med børn og unge som klinisk psykolog ved en amtslig specialrådgivning. Kerneydelserne bestod af brede kliniske undersøgelser og konsultativ bistand til kommunerne. Men også rådgivning til forældre og børn samt længerevarende psykoterapeutiske behandlingsforløb for børn og unge med alvorlige vanskeligheder og mistrivsel.
Den senere tid har jeg desuden været særlig optaget af arbejde med parforholdet og dets udviklingsmuligheder.
Med henblik på at udvikle mine terapeutiske kvalifikationer har jeg udover Basisåret i Familierådgivning v. Kempler Instituttet i Odder taget en 3-årig psykoterapeut efteruddannelse i Gestaltterapi ved Mikael Sonne samt en 1-årig videreuddannelse i kognitiv terapi ved Storstrøms Amt.
Senest er jeg uddannet og godkendt som parrelationsterapeut ved Det danske Imagoinstitut.
Se mere på www.parterapeuter.dk
Privat er jeg gift og har tre voksne børn.
Arbejdsform/værdigrundlag
Det er grundlæggende min intention at skabe et trygt og dynamisk rum, hvor samtalen med den enkelte frit kan udfolde sig - et rum præget af tillid, nærvær og respekt.
For mig er hvert menneske med sin historie og sine relationer noget unikt og noget særligt.
Hele livet drages vi mod at mærke og være i menneskelige relationer, idet mennesket rent biologisk ikke er skabt til at være alene. Vi vokser så at sige ud af de vigtigste relationer, vi indgår i og de mellemmenneskelige relationer bliver derfor af fundamental betydning for den enkeltes livsudfoldelse. Alt det vi oplever, opleves i relation til andre.
Anerkendelse er derfor et centralt begreb i mit terapeutiske arbejde. For mig er det en grundholdning, som gør det muligt at sætte sig i en andens sted og se verden gennem dennes øjne. Dvs. på en respektfuld og ligeværdig måde at kunne anerkende en andens virkelighed, så denne oplever sig hørt og forstået. At kunne anerkende - knytte an til en anden – indebærer at forskellighed ikke er lig med forkerthed.
Det er således gennem den andens øjne, at vi ser os selv og bliver os selv.
Ved første samtale vil vi aftale rammerne for det videre forløb.
I et samtaleforløb er både begyndelse og afslutning vigtige. De første samtaler bruges til at finde ud af, hvad der skal fokuseres på, tydeliggøre de behov du har samt blive klar på, hvad du forventer at opnå i samtaleforløbet. Ved afslutningen arbejdes der med at samle væsentlige linjer i forløbet, så overgang til nye indsigter, forståelse og handlemåder træder tydeligt frem.
